Find frem til huset i Maureillas

Kør selv

Fra Padborg til Maureillas er afstanden ca. 1.750 km hvis man følger den hurtigste rute (stort set motorvej hele vejen). Ved at indtaste adressen: 66480 Maureillas, France og vælge rutevejledning på Google Maps, fås en udførlig rutebeskrivelse.
Motorveje er betalingsveje i Frankrig, på autoroutes.fr oplyses om hvor meget det koster for en given strækning, og hvor betalingsanlæggene er placeret.

 

Biltog

Det er unægteligt behageligt at tage biltoget noget af vejen. Man kan køre bilen på toget i Hamburg og tage turen til Lörrach (på grænsen mellem Tyskland og Frankrig) og spare 800 km. Prisen varierer alt efter hvor meget komfort man ønsker.

 

Fly

Det absolut hurtigste og billigste er Ryan Air. Billund - Girona i Nordspanien (76 km). Fra lufthavnen afgår der bus til Perpignan, og herfra kan man tage rutebilen til Maureillas, så man kan altså godt komme frem uden bil.
Der er naturligvis mange flere muligheder til Barcelona (180 km). Det nemmeste er at søge på momondo.dk - Barcelona eller Girona eller billig-flybillet.dk
Hvis man er ude i god tid, er det muligt at få en returbillet til Girona for 800 - 1.000 kr (Ryan Air), og til Barcelona eller Montpellier for 1.200 - 1.500 kr. Bil kan lejes hjemmefra til afhentning i lufthavnen for ca. 1.000 - 1500 kr. pr. uge
alt efter sæsonen.

 

Når I er kommet frem

Regionen har en fabelagtig ordning hvad angår offentlig transport: De såkaldte 1 euro busser. Der er et stoppested for enden af Rue Longue på hovedgaden. Man kan køre ca. 40 km. i flere retninger for 1 euro. Det er muligt at man skal over Perpignan for at komme til nogle af yderpunkterne, Se her et kort over alle ruterne..

 

Cykler

I kælderen står 2 cykler til fri afbenyttelse. Der er lappegrej, cykelhjelme, cykelpumper mm.

Det er jo ikke terrængående cykler, men turen til stranden, Céret eller badesøen i Sct. Jean, er absolut ikke strabaserende hvad stigninger angår, så det går fint an.